Volontør i Ghana | Osu børnehjem i Accra

Den Foerste Maaned! Did og Dad

Så er det med at skrue tiden tilbage. Et eller andet sted føler jeg at jeg har været her altid. Synes godt nok der er sket meget den sidste måneds tid og så alligevel ikke. Tingene og dagene begynder meget at ligne hinanden og vi er efterhånden kendt i byen. Eller i hvert fald i de bydele vi holder til i.
Tiden hos de helt små på børnehjemmet er forbi. Der har været fem rige uger. Det er sgu nogle herlige unger. Kan mærke at jeg savner dem lidt efter ikke at ha set dem i en uges tid.
Vil fortælle om en typisk dags forløb hos de små, for at give et bedre indtryk af hvad vi egentlig laver med dem.
De andre danskere der er under uddannelse møder ind kl. 7.00 og hjælper med at få dem alle sammen op og i tøjet, efter de har spist morgenmad. Vi møder ind kl. 9.00 og hjælper med de sidste børn. Det tager lidt over et par timer at nå igennem dem alle om morgenen.
Derefter tager vi tæpper, puder og legesager med ud i gården, og så får de ellers lov til at lege, putte ellers sove af efter hvad de har lyst til indtil det bliver tid til frokost. Nogle gange bliver der vist film på medbragt computer eller også spillet musik på en lille fix radio. Det er sjovt at se hvordan de alle sammen straks bliver mere rolige når musikken spiller. Kl. 10 får de snacks, som, som regel, består af en mælkekiks eller et æg og et glas vand.
Kl. 11.30 spiser de. De 0-1 årige bliver madet og får flaske. De 1-2 årige sidder for dem selv ved to små borde på forskellige-farvede-plastikstole. Det kan godt være en kaotisk omgang, da der aldrig er stille på alle fronter på en gang. Der er altid en, der stjæler en andens mad, en der hælder vand ud over en anden ellers sig selv, en der tisser midt i det hele eller en, der falder i søvn og i nogle tilfælde falder ned af stolen og knalder hovedet i gulvet. Men alle bliver heldigvis altid mætte og det er jo det vigtigste. De får som regel yam, som er en kartoffel lignende ting, mos eller ris med noget sovs til.
Da de alle ligner krigere importeret direkte fra k(ri(g)smarken- ha ha) bliver de alle efter at ha siddet på potte i… ja indtil det der skal ud, er kommet ud… badet og får rent tøj på. Det er herligt at bade dem. De elsker den lille korte stund hvor de får lov til rigtig at plaske. Der er man hver dag vidne til nogle herlige grin.
Derefter er det putte tid, som ofte ender i skrig og skrål, da dem der ikke vil sove, tit formår at slå sig i ledtog med dem der egentlig godt kunne tænke sig at lukke øjnene og gi sig hen til drømmeland. Men der er dog også dage hvor sovesalen ånder ro og idyl – heldigvisJ
Resten af dagen indtil fyraften går med at putte om de helt små babyer, som ellers har ligget det meste af formiddagen i deres vugger. Så kan man godt blive lidt skruk når man sidder med sådanne små hjælpeløse væsner.
Lidt efter lidt vågner de "store" børn op igen og dagen ender ofte med at du forlader en dør hvor to eller tre unger står og skriger efter dig når du forlader stedet.
Selvfølgelig hænger de i hovedet på en når man har fri, men man er også bare nødt til at være kold og koble fra når man ikke er der også selvom det kan være svært.
Ind i mellem har vi taget nogle af dem med på stranden. Det er så herligt at se hvor meget de elsker at komme lidt ud. Mange af dem har slet ikke set havet før. Det er selvfølgelig forskelligt fra barn til barn om de kan li at komme med i vandet, men nogle af dem er godt nok nogle vandhunde. Så er det bare med at holde et vågent øje ellers står der meget hurtigt en unge med vand op til ørene i en situation hvor strømmen nok får det sidste ord. Strømmen er så stærk at vi ikke engang kan svømme, vi må nøjes med at hoppe lidt rundt og kaste os i bølgerne. Men det er også skønt.
Vi ankommer som regel omkring frokosttid, så passer det lige med at de kan nå deres snacks på børnehjemmet. Så køber vi nogle ris og lidt andet godt og hygger indtil de falder i søvn. Så går turen tilbage i en taxa med en sovende unge i hver favn.
Vi har besluttet os for at den næste måneds tid skal tilbringes i drengenes hus. Der bor alle drengene fra 5-18 år. Ja, det er et kæmpe spring, og det er også specielt derfor at de har brug for assistance. Det er svært for pædagogerne at finde en fast rytme, da de mange forskellige alderstrin har brug for at få dækket mindst lige så mange forskellige behov. Der er specielt brug for lektiehjælp.
I sidste uge, pga. Holloween, købte vi tyggegummi med tatoveringer af fodboldstjerner til dem. Der er det også med at holde et vågent øje med alt, for kan en dreng hurtig snuppe noget fra en anden, gør han det. Og alle prøvede selvfølgelig at overbevise os om at de i hvert fald ikke havde fået deres endnu. Nogle gav sig endda til at tudbrøle i håb om medlidenhed.
I dag tager vi en fodbold med til dem. Det eneste de har, er en lille, blå, slidt plastik boldt, så glæder mig til at give dem en rigtig en, specielt fordi meget af deres fritid går med at spille fodbold.
Om dagen er drenge i skole, hvilket betyder at vi fra nu af arbejder fra kl. 14- ca. 19.00 el 20.00.
Derudover har vi været på nogle ture med Kevin i weekenderne. En weekend tog han os med op i bjergene, hvor vi så en masse flot natur og de flotteste udsigter. Luften og naturen er helt anderledes oppe i bjergene end inde i byen. Der er meget mere frodigt og luftfugtigheden er noget højere, selvom der faktisk føles køligere.
det var en fed tur, selvom den ikke startede så godt. Efter en times kørsel ca. punkterede vi. Mange steder er vejene så dårlige at du skal forvente at punktere hvert minut. Men det blev dog hurtigt fikset og vi var klar til afgang igen.
Vi så små bjerglandsbyer og specielt Cari var meget optaget af dem. De er meget hyggeligere end Accra. Men sådan er det jo ofte med små byer i forhold til de størreJ turen endte med at vi besøgte en kæmpe botanisk have helt oppe på toppen af bjerget. Det var paradis.
Sidste lørdag var vi i noget der hedder Cape Cost. Det er kæmpe stort og der er masser at lave, så der skal vi helt sikkert op igen. Man kan få en uge til at gå der hvis man har lyst.
Men vi havde kun en enkelt dag, så vi tog på en vandre tur oppe over trætoppene. Hele turen forgik på meget smalle hængebroer, men det var rigtig rigtig flot. Jeg skulle lige overmande mig selv og min højdeskræk inden jeg tog de første skridt. Min eventyrlyst ar større end min frygt, og af sted sku jeg så af sted kom jegJ
Den anden weekend vi var her tog Jonas og Lari os med på tur. Lørdag besøgte vi en strand kalde Bojo Beach. Skøn skøn skøn. Stranden bestod af en stor revle et stykke ude i vandet, så for at komme derud skulle vi først med lille båd.
Det var det fineste og hvideste sand jeg har set og de sørste og sjoveste bølger jeg har plasket i. Langs hele stranden var der små palmehytter man kunne gemme sig for solen i hvis det blev for varmt.
Derefteter kørte vi længere ud mod kysten til noget der hed Krokrobietey Beach. Der overnattede vi til søndag på hotel the Dream. 45 kr. pr mand… billigtJ om aftenen var vi til fest på noget der hedder Big Millis’. Der rystede vi balderne hele natten til det fedeste live reggae band.
Søndag var der trommespil, sang, dans og musik på hotellet, som vi deltog lidt i, men ellers gik det meste af dagen med at slikke sol.
/Anne…

posted by Snitkjær & Vendelbo @ 14:38