Volontør i Ghana | Osu børnehjem i Accra

Tankestroemme!

Jaa.. så blev det vidst min tur til at skrive afløse min flittige rejsekompagnon lidt. Navnet er Vendelbo og her er der lidt tankestrømme fra solrige Ghana til jer derhjemme….
Uh.. hvor skal man starte.. der er så meget at tage fat på; mentaliteten i dette næsten vilde vesten, religionen, regeringen eller mangel på samme, samfundet. Alt hvad der tilsammen udgør Ghana og gør det til dette land jeg er kommet til at elske såvel som hade. Elsker det på grund af dets totale frihed og hader det af netop samme grund.
En ven jeg har fået hernede arbejder på en internetcafe, som for ca. 14 dage siden blev overfaldet og berøvet mens han var på arbejde. Politiet kom, men der blev ikke gjort noget. Her er ingen gadenavne, så hvis du skal finde en adresse skal du pejle efter den lokale ged. Hvilket i sig selv må siges at være et meget bevægeligt objekt.. Trafikken er et sammensurium af hastighed og frækhed. Hvem kommer først og hvem er frækkeste. Ingen trafiklys, eller rettere sagt dem der er bliver med fuld overlæg overset. Ingen regler er kodeordet. Forleden dag da vi skulle i byen, blev vores amerikanske veninde spurgt om hun ikke kunne ringe til denne fyr, som var efterlyst pga. bedrageri, og bede ham om at møde dem. Hun var fuld og lavede undercover politiarbejde. Hvad fanden…..
Men på den anden side, så er denne lovløshed opvejet af at alle er på egen hånd og derfor finder tryghed i lokalsamfundet. Hernede er den fælles identitet og den kollektive ansvarsfølelse enorm. Jeg har set min værtsfader give penge til en gammel skolekammerat han ikke havde set i 10 år, fordi han var kommet ud i et stofmisbrug. Under lovløsheden befinder der sig et større humant og medmenneskeligt perspektiv. Samfundet hjælper ikke, så menneskerne i samfundet hjælper hinanden. Derudover kommer så også familien, hvor ansvarsfølelse og identitet er så tæt forbundet.
De kalder dem for udviklingslande og fattige, men hvad er det egentlig vi vil have dem til at udvikle sig til.
Vesten er rig, men på hvad. Vi har opnået komfortabilitet, men har vi ikke mistet hjerte på vej dertil? Danmark er et at de mest organiserede og velfungerende lande, men er mennesket ikke lige så meget alene, som i det vilde vesten rent følelsesmæssigt? De pæne ord er modsætningen mellem individuel og kollektiv tænkning, de andre er egoistiske og medfølende. Vesten siges at være rig, men på hvad. Penge. Men siges det ikke også at penge ikke gør en lykkelig.
Der er helt klart ting der ikke fungerer i Afrika, eller i Ghana. Folk der bor ved siden af de åbne kloakker, skolesystemet, Aidsproblemet, den offentlige indsigt i generel sundhed, hospitaler og mange andre ting, men hvis vi ændrer samfundet vil vi så ikke også ændre menneskene i det? Kan vi oprigtigt sige at vesten er den måde alle burde leve på? Og dette er kun tanker fra en person, som har levet i det i en måned og som har fjernsyn på værelset. En ting er at være den filosofiske observer, noget andet er at leve i det hele sit liv. Så hvad fanden ved jeg. Det centrale spørgsmål er vel hvad rigtig rigdom er? Hvad er Ghana fattig på og hvad er Vesten rig på? Hmm.. jo ældre man bliver jo mere bliver man bevidst over det faktum at livet aldrig er entydigt. (en sætning der lige fik mig til at lyde sindssyg gammel) Alting har altid flere sider af sagen og flere sandheder. Et faktum, som i sig selv netop har flere sider. Det er ufattelig fantastisk såvel som røv irriterende!
Men faktum er, at i vesten arbejder vi for smørret på brødet, her gør de det for brødets skyld. Hvilket er mest nødvendigt?
- Vendelbo

posted by Snitkjær & Vendelbo @ 14:59