Volontør i Ghana | Osu børnehjem i Accra

Up North!!!

Så gik turen nord på...
Godt trætte er vi igen ankommet til Accra efter at have været på farten i en lille uges tid. Det er sjovt, for det føles som at komme hjem igen. Men vi har jo også efterhånden været her i små to måneder, så lidt hjemligt skulle Accra da gerne føles.
Sammen med syv andre danskere(Trine, Camilla, Charlotte, Rikke og Diana fra børnehjemmet, Jeppe som arbejder med autister, og Dianas kæreste Lynge, som har været på besøg) tog vi nord på for at se hvordan Ghana stod til deroppe.
Først gik turen til Mole nationalpark, hvor den stod på safari i nogle dage, derefter til en krokodillepark i Paga helt oppe ved grænsen til Burkinofasso, og til sidst tog vi et smut forbi Kumasia, som er den 2. største by i Ghana.

Mandag: Turen startede mandag morgen kl. ni i Cirkel( bydel i Accra) Fra Accra tog vi STC bussen til byen Tamale. Det var en lang tur på ca. 15 timer. Halvvejs gik bussen i stykker så vi måtte vente næsten to timer et eller andet kedeligt sted før turen kunne fortsætte. Men pyt, hvad gør to timer til eller fra når det er en lang tur i forvejen… Og så må vi jo ikke glemme at det er Afrika, ting går ALDRIG efter planen, så meget har vi da erfaret i den tid vi har været her.
Vi havde købt billet til luksusbussen, hvilket ikke betyder så meget andet end en almindelig bus med aircondition, men vi var alle enige om at det ikke ville gøre noget hvis det blev en bare lidt behagelig køretur. De dårlige veje og den umulige trafik var der ikke så meget at gøre ved, men varmen ville vi godt betale lidt ekstra for at få fjernet. Men det må man til gengæld også sige vi fik, da klokken blev hen af aften og det blev mørket, var der så koldt i bussen at både Vendelbo og jeg var så heldige at vågne op med verdens største snottud, som trofast fulgte os resten af ugen.
Det var midt om natten da vi ankom til Tamale, så vi fandt hurtigt et hotel til 40.000 cedis pr. man, hvilket svare til ca. 25 kr. billigt, men forholdene var også derefter skulle jeg lige hilse at sige. Som Lynge sagde, så lignede det et gammelt polsk børnefængsel. Men vi fik tag over hovedet og en okay nattesøvn.

Tirsdag: næste morgen lejede vi en tro tro(mini bus), som kørte os til mole nationalpark. På vejen stoppede vi i en landsby hvor vi fik et hurtigt kig og gav lidt snolder til børnene. Det var lidt som at træde ind i en anden verden, eller i hvert fald som at gå 200 år tilbage i tiden. Det var dyr og mennesker under samme tag og huse bygget af kolort med stråtag.
Vi ankom til Mole spændte og eventyrlystne efter ca. 5 timers kørsel på hvad jeg til hver en tid vil vove at påstå må være Ghanas værste veje. Det var en stor tivolitur. Til tider var jeg faktisk bange for at hele bussen ville vælte, så skævt kørte vi. Men det gik dog. Det var som at stige ud af et kæmpe massageanlæg så meget havde bussen bumlet. Der gik også lidt tid før jeg følte jeg stod helt stille igenJ
Men det er Ghana og jeg elsker det.
Der gik ikke lang tid før vi så de første dyr. På vej hen til hotelværelset, stod der lige pludselig et kæmpe vildsvin med manke ned af ryggen og store hugtænder foran mig. Blev lidt bange, men det var åbenbart meget normalt at de kom tæt på hotellet, så der skete ingen ting. Lidt efter kom der bavianer løbende omkring os og vi fik også et lille smugkig af en han elefant i det fjerne der var på vej ned til vandhullet.
Resten af dagen slappede vi bare af. Vi tjekkede ind, fik noget godt at spise i restauranten, benyttede baren i stor stil og nød ellers bare udsigten ud over parken, der bare ventede på at blive udforsket. Det var et fantastisk syn at stå på skrænten og kigge ud over alle trætoppene og den sovende park, som man vidste, var fuld af vilde dyr og fugleJ

Onsdag: vække uret ringede kl. 05.00 am. Vi havde alle aftalt at stå tidligt op for at se solen stå op, men det blev dog ikke til megen solopgang. Kl.05.50 am var der stadig mørkt og kl. 06.00 am stod solen højt på himlen. Det gik fra mørke til sol på et split sekund.
Kl. 06.30 am tog vi på en morgen gå safari. Det var røv koldt, men jeg havde købt safari shorts, så shorts blev det. Det var en rigtig flot tur. Bare parken i sig selv var et fantastisk sted at vandre rundt, men vi så også en masse dyr. Vi kom rigtig tæt på en elefant der stod og drak ved et vandhul. Efter lidt tid kom en krokodille til syne, så vi blev nødt til at gå op i et udkigstårn for at beundre elefanten. Derudover så vi flere vildsvin, antiloper, og en del forskellige slags aber.
For at se løver, næsehorn og vandbøfler, skulle man noget længere ind i parken end vi var, men pga. den for nyligt afsluttet regntid, var vejene stadig for våde og græsset for højt til at man kunne komme længe ind. Vi kunne ellers god have tænkt os at vandre længere ind og så overnatte i de camps der ligger rundt omring i parken. Men det kommer man ikke til at kunne før til januar, hvor tørken for alvor slår til, desværre.
Om eftermiddagen lejede vi to jeeps som kørte os ud på endnu en safari. Det var de samme dyr vi så, men det at vi kørte, gjorde at vi så dele af parken vi ellers ikke ville have set. Vi kørte bl.a. helt ind til elefanternes mudder pøl. Den så helt tør ud, så Diana gik lige i den. men tør det var den i hvert fald ikke, den var nærmere som kviksand. Hun fik hevet sig op, men uden den ene sko, som vores guide/safari vildmand måtte fiske op.
Efter aftensmaden var vi alle godt trætte og gik tidligt i seng.

Torsdag: torsdag tog vi igen på en gå Safari inden vi begav os videre på vores rejse. Vi tog igen tro tro tilbage til Tamale hvor vi overnattede på samme usle hotel igen. er det billigt så er det billigt, og det er noget vi kunne liJ
Vi fandt to fyre som får deres dage til at gå med at køre de frivillige udlændinge i Tamale rundt. De ville godt køre os op til Paga dagen efter og tilbage igen, vi skulle bare betale benzinen og det vi så ellers hver især havde lyst til at give dem. De fik nu en god dagsløn, men de var også søde og reelle. Om aftenen inviterede vi dem ud at spise, det betød ingenting, vi var jo mange mennesker om at splejse om regningen. Derefter udforskede nogle af os Tamales natteliv, men det var nu ikke noget at råbe hurra for og dagen sluttede på klokkeslettet 12.00pm.

Fredag: Så gik turen til Paga(krokodilleland). Vi tog tidligt af sted, for det var en køretur på tre timer og vi skulle tilbage til Tamale samme dag for at nå STC bussen til Kumasia allerede klokken 04.00.
Det viste sig dog ikke at tage så lang tid, men det var nu meget sjovt. Det var en stor sø hvor vi fik at vide at det levede over 100 krokodiller. Vi betalte for nogle kyllinger som vi skulle fodre dem med. For at få dem op af søen, mishandlede de kyllingerne så de skreg i vilde sky(pisse synd bare for at vi kunne få lov at se nogle krokodiller) men det virkede og en krokodille kom op. Må indrømme at jeg ikke var helt tryk ved at stå lige ved siden af en vaske ægte levende krokodille. Ville ikke ha haft noget imod at der havde været et bur imellem os, men sådan fungere Afrika nu engang ikke. De lokale stod dog også og fløjtede af dem som var de hunde, så det endte også med at ville alle sammen stod g rykkede den halen. Lidt efter kom der en til op af vandet, men den åd bare sin kylling og forsvandt igen.
Derefer gik turen som sagt tilbage til Tamale og videre til Kumasia. Luksus bussen til Kumasia var gået død, så det blev med den lokale bumlebus, som også bare er noget der skal opleves hvis man vil kunne sige at man har oplevet afrikaJ
Efter to forgæves forsøg på at finde hotel værelser fandt vi endelig et. De andre var simpelthen for ulækre til at vi ville sove der. Vi snakker virkelig ingen lys, toilet vand ud over hele toilettet, beskidt sengetøj og nul vand i bruseren. Så vi besluttede os for at betale lidt mere denne gang og så få et lækkert værelse med aircondition og køleskab.

Lørdag: vi aftale at være lidt søde ved os selv og sove til kl. 09.00 am. Kl.10.00 am lejede vi to taxaer til at køre os rundt i byen til 60.000 cedis/timen. Det svare til ca. 40 kr. som jo så skal deles i ni. Så bliver det vidst ikke meget billigere.
Først så vi militær museet, hvor vi fik et lille indblik i Afrikas rolle i de forskellige krige, hvilket jeg faktisk ikke vidste noget om på forhånd. Det var en lidt rodet oplevelse, da museet ikke var så godt organiseret og inddelt, tidsperioderne og krigene lå lidt hulter til bulter. Men alt i alt var det okay. Vi havde i hvert fald en rigtig sød og flink guide.
Derefter så vi det gamle Ashanti slot. Ashanti er den stamme som folkene i kumasia stammer fra. Det er den rigeste stamme i Ghana, da de i tidernes morgen fandt guld. Der så vi først en intro video om stammens baggrundshistorie, inden vi fik en rigtig grundig guide tur rundt på hele slottet. Rundvisningen omhandlede de seneste fire konger og dronninger, formentlig fordi det kun er dem, der har boet der, samt den nuværende konge, som bor på et nyt slot. Hvorfor vi ikke hørte om konger længere tilbage ved jeg ikke.
Derefter var det meningen vi skulle have været på et kæmpe woodcraft marked(marked med diverse træting og skulpturer) men pga. en næsten tre timers lang frokost måtte vi desværre undvære, da vi skulle tilbage til Accra samme dag. Vi ventede på maden i ca. to timer, men igen, jeg har ikke andet a sige end, at det er Afrika og det skal opleves.
Kl.06.00 tog vi American Ford bussen tilbage til Accra og ankom godt trætte og klar til at se dyner med det samme kl. 11.00 pm.

Alt i alt var det en rigtig fed tur. Meget af tiden gik med kørsel, men det må man tage med når man rejser i et land med så dårlige veje som Ghana. Så kan det hurtigt blive nogle lange kilometer.
Nu glæder jeg mig egentlig bare til at komme på arbejde på børnehjemmet igen. vi har planlagt en fodboldturnering for drengene i denne uge, som der jo selvfølgelig nok skal komme et indlæg om…
Jeg ligger i min seng med min computer på maven, mens sveden driver af mig, fordi min blæser absolut insisterer på ikke at virke. Engang imellem kan jeg få liv i den ved at hoppe i sengen, men det er som om den bliver mere og mere stædig med tiden. Det kunne godt se ud til at blive en lang nat, men vil alligevel se om jeg ikke kan få lidt søvn, skal tidlig op i morgen og forny mit visum, derefter på arbejde, så til salsa(vi går for resten til salsa hver onsdag) og så til fest på stranden hvor vi skal sige farvel til Lynge.
Godnat Danmark…
/Anne

posted by Snitkjær & Vendelbo @ 12:10