Volontør i Ghana | Osu børnehjem i Accra

Is og Glade Dage!

Er lige kommet hjem fra en herlig dag paa boernehjemmet og er bare rigtig glad:)
Vi (Sara, vendelbo og mig) tog hver to drenge med ud paa en lille udflugt idag. Det var ikke saa nemt at komme fra boernehjemmet, som de gange vi har taget de helt smaa med ud, for der har de andre boern jo vaeret for smaa til at vide vi tog de nogle af dem ud. Men dem, der ikke skulle med idag, vidste det helt sikkert godt, og de bliver altid/blev rigtig kede af det. Det er selvfoelgelig altid pisse dejligt, at se, hvor glade de der skal med bliver, men det er tilgengaeld ogsaa lige saa haardt at se, hvor kede af det resten bliver. Men vi kan ikke sige saa meget andet til dem, end at det er deres tur naeste gang, og med saa mange boern paa et sted er der altid nogle der foeler sig snydt.
Der er rigtig meget jalouxi iblandt alle boernene, men vi proever, saa godt som vi nu kan, at forklare dem, at nogle gange faar nogle og andre gange faar nogle andre, og saadan er det bare her i livet... men det ved de nu ogsaa godt, er der nogle der ved det, saa er det foraeldreloese boern. De her boern er bare vant til at de maa kaempe for det, de vil have, saa hvis det kan hjaelpe at stille sig op og tude lidt i forsoeg paa at vinde sig en plads i udflugtsbussen, saa er det forsoeget vaerd...

Men de seks, vi endte med at tage med, var helt sikkert glade, og de opfoerte sig bare saa paent. De passede paa hinanden og holdte os paent i haanden naar vi skulle over de meget trafikkerede veje. Paa boernehjemmet er de normalt meget vilde og hoejrystet, kun med et formaal selvfoelgelig: opmaerksomhed, men idag var de stille og rolige og havde det egentlig bare sjovt med hinanden. Det kan de nu ogsaa sagtens have paa boernehjemmet, det er mere naar de er omkring os de bliver til smaa krigere, der kaemper om en haand at holde i, et skoed at sidde paa el. en arm at haenge op af.

Fra boernehjemmet tog vi to taxa'er ind til Oxford Street, hvor de alle fik en is paa Frankie's (vestlig restaurant som altid kalder naar maven faar hjemve efter god gammeldags pizza) De har selvfoelgelig alle sammen smagt is foer, bare ikke saa ofte, men aldrig i en vaffel. De brokkede sig alle seks over at de ikke kunne naa det sidste af deres is, da de naede til vaflen. det var slat ikke en tanke, der havde faldet mig ind, at de ikke havde set en vaffelis foeer og dermed ikke vidste, at det var meningen de skulle spise den... hehe, og det var heller ikke alle der kunne lide den, men isen sluprede de i sig lige saa glaedeligt som de fleste boern nu goer, naar de faar is:) Derefter besluttede vi os for at gaa ned af Oxford Street som alligevel var vejen hjem. Vi endte med at gaa helevejen tilbage til boernehjemmet, med smaa stop ved vand og slik/chips boder paa vejen.
Det var lidt sjovt at se hvor opmaerksomme de alle sammen hele tiden var, det hele var jo nydt og spaendende for dem... ogsaa selvom vi ikke bevaegede os udenfor den bydel, hvor boernehjemmet ligger...
Dejlig dag:)
/Anne

posted by Snitkjær & Vendelbo @ 19:54